Protese​

Hvad er en tandprotese?

En tandprotese er en aftagelig erstatning for én eller flere tænder. Modsat tandkroner og broer kan man selv tage protesen ud af munden.

-​Delprotese

Hvis du kun skal have erstattet nogle af dine tænder, kaldes protesen for en delprotese. I delproteser indgår et metalstel, der via bøjler om de resterende tænder holder protesen fast i munden.

-​Helprotese

Hvis du skal have erstattet alle dine tænder, kræver det en helprotese. Når en helprotese skal benyttes, fjerner tandlægen først eventuelt dårlige tænder i munden, hvorefter proteserne fremstilles.

Med vores 3d scanner laver vi hurtigt et digitalt aftryk af dine tænder som vi videresender til vores teknikere, så de kan gå i gang med at lave din protese med det samme. Dermed slipper du for de konventionelle aftryk, hvor du har munden fuld af materiale og en længere ventetid på at få protesen hjem.

Selv med en protese i munden, vil knogleunderlaget svinde ind med tiden. Det betyder, at protesen på et tidspunkt skal tilpasses, eller at der skal laves en ny. Under normale omstændigheder skal en protese først erstattes efter 10 år, men det kan være nødvendigt med tilpasning undervejs.

-​Du skal stadig børste tænder!

Selvom tandproteser er kunstige tænder, skal du stadig passe på dem og din mund. Bakterierne, der forårsager plak og tandkødssygdomme, arbejder stadigvæk hver dag. Børst dine aftagelige proteser hver dag med håndsæbe uden duft og smag – ikke tandpasta. Børst tandkød, kinder, tunge og ganen i din mund, inden du sætter bisserne på plads. 

Kontakt os endelig!

I er altid velkomne til at benytte vores kontaktformular - og vi vil forsøge at vende tilbage hurtigst muligt.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Telefontider

​​Mandag - torsdag: 8.00 - 16.00

Fredag: 8.00 - 14.00

Oplever du at telefonen ikke bliver taget grundet travlhed, skal vi nok ringe tilbage - Du er også velkommen til at sende en mail. 

Kontaktoplysninger

Strandvejens Tandlægeteam

Hundige Strandvej 212E, 2670 Greve

Klik her for rutevejledning

Telefon: 43 90 80 70

E-mail: info@tandfeer.dk